Rengøring

Var det noget med en rengøringsrobot?

Publiceret 05-12-2024

Skoleindkøb har indgået aftale med Kärcher. Derfor kan vi nu tilbyde vores medlemmer særpriser på et væld af højkvalitets rengøringsmaskiner – lige fra støvsugere til rengøringsrobotter.

Rengøringsrobotten Kira B 50.

Imens skolen sover, sætter robotgulvvaskeren Kira i gang med en brummen. I ly af mørket følger den omhyggeligt sin rengøringsrutine i idrætssalen, hvor dens børster får fjernet alt fra støv til harpiksmærker efter håndboldtræningen. Før de første vækkeure begynder at ringe, er Kira allerede kørt tilbage til sin station igen, hvor den stille står, imens depoterne får vand og strøm fyldt på.

Hjælp til de tidskrævende opgaver

Det er nogenlunde sådan, at vi forestiller os, at Kärchers rengøringsrobot Kira B 50 kommer til at hjælpe til ude på vores medlemsskoler. Robotter som Kira B 50 er nemlig i stand til at tage sig af forholdsvis tunge rengøringsopgaver som gulvvask, hvilket overlader tid til rengøringspersonalet til at tage sig af andre opgaver, der f.eks. kræver mere finmotorik, end en robot kan bidrage med. 

Sikker og enkel

Med et system af scannere og soniske sensorer sporer Kira B 50 ændringer i sine omgivelser såvel som forhindringer. Derfor kan den let manøvre udenom udfordringer helt af sig selv. Robotten kan styres og programmeres fra en touch skærm, som ikke kræver nogen forudgående teknisk viden. Her kan rengøringsrutiner programmeres, og forskellige brugerprofiler kan have forskellige autorisations niveauer og sprogindstillinger.

Særpriser med Skoleindkøb

Gennem Skoleindkøbs aftale med Kärcher har vi sikret særpriser på et væld produkter fra Kärchers sortiment, samt reservedele. Hvis du vil vide mere, så kan du læse mere om vores aftale med Kärcher inde i Skoleindkøbs aftalesystem Acentio ved at klikke her (kræver log ind, som ansatte på medlemsskolerne får hos Skoleindkøb).