Rabat på professionelle scener & udstyr

Publiceret 14-11-2019

Skoleindkøb har indgået en aftale med Scenesalg.dk om en fast rabat på scener og tribunesystemer

Skoleindkøb har indgået en aftale med Scenesalg.dk, der sikrer vores medlemmer en fast rabatsats på scener og tribunesystemer fra Nivtec og Innodeck. Scenesalg sælger de eneste scenepodier, som ikke skal spændes sammen med clamps eller koblinger eller holdes sammen af kiler. Det gør scenerne hurtige og nemme at sætte op.

I videoen kan ses to ældre herrer, der sætter en 12 mscene op fra Nivtec på 3 minutter - helt uden stress.

Scenesalg.dk har også gode tilbud til Skoleindkøbs medlemmer på crowd barriers (sikkerhedshegn), scenetrailere og LED lamper, som er nemme at sætte op til events. Derudover fås de billigste priser i hele Europa på professionelle Fenix stativer og truss-systemer.

Om scenerne

Scenerne er certificeret og godkendt af Teknologisk Institut som både scene og tribune, i alle højder op til 2,4 meter og til både indendørs og udendørs brug. Podierne fås i mange størrelser, så der kan blandt andet bygges runde scener, trommepodier, trapper og ramper af almindelige scenepodier.

Nøvlingskov Efterskole brugte lang tid på at undersøge de forskellige scenesystemer inden, at de valgte en Nivtec scene fra Scenesalg.dk, som de også anbefaler andre at gøre:

"Da vi så scenerne blive sat op, blev det meget hurtigt klart, at det skulle være Nivtec. Det andet system skulle samles med en masse koblinger, og hvis vi havde sådan en scene, ville halvdelen af koblingerne komme til at lægge på gulvet bagefter og blive væk," fortæller pedellen Harry Frost.

Priser og bestilling for medlemmer af Skoleindkøb

Medlemmerne kan finde den faste rabatsats og vejledning til bestilling på det lukkede medlemsområde, som kræver logind. Her findes aftalen i undermenuen ”Aftaler om inventar”. Kontakt Skoleindkøb, hvis I som medlem mangler jeres logind-oplysninger.