Skoleindkøb har indgået en aftale med Institut for Jagt, som sikrer vores medlemmer en fast rabat ved køb af deres lærebog til den obligatoriske jagttegnsprøve: ”Jagttegnsbogen”. Der vil både være mulighed for at få rabat på den fysiske udgave og som E-bog. I aftalen er der også mulighed for at tilgå supplerende undervisningsmateriale digitalt.
Skoleindkøb har været i kontakt med flere medlemmer, som benytter sig af Jagttegnsbogen i deres undervisning. Lærerne anbefaler bogen, da de finder den let og overskuelig, og den samtidigt er en af de nyeste på markedet.
Om Institut for Jagt og bogen
Institut for Jagt blev grundlagt med ideen om at skabe grundlaget for uddannelsen af fremtidens jægere. Derfor har de digitaliseret deres jagttegnsmateriale, så det nu består af en app, en bog og undervisningsmateriale.
Jagttegnsbogen er skrevet med fokus på læring, og den er bygget struktureret og let forståeligt op med beskrivende billeder og figurer. I stedet for at separere lovsamlingen og bogen har Institut for Jagt samlet det hele i en og samme bog.
Derudover har de udviklet PowerPoints til undervisningen, som kan benyttes af lærerne. Deres egen app er en quiz, hvor underviseren har mulighed for at få et overblik over, hvilke dele af pensum eleverne svarer rigtigt og forkert på.
Medlemmerne kan finde de faste rabatsatser og vejledning til bestilling på det lukkede medlemsområde, som kræver logind. Her findes aftalen i undermenuen ”Aftaler til undervisning mv.”. Kontakt Skoleindkøb, hvis I som medlem mangler jeres logind-oplysninger.