Særpriser på IT-udstyr gennem COMM2IG

Publiceret 29-06-2018

Vores medlemmer kan nu få særpriser på HP-computere, Apple-produkter og AV-udstyr

Skoleindkøb har indgået en ny aftale med COMM2IG, som sikrer vores medlemmer gode særpriser på levering af HP-computere og tilbehør, print- og kopimaskiner, Apple-produkter og AV-udstyr. Aftalen løber over to år, og da den kun reguleres af dollarprisen, er medlemmerne sikret imod pludselige prisstigninger.

Om COMM2IG

COMM2IG leverer IT-løsninger til virksomheder. De hjælper med alt fra levering af PC’er, tastaturer og mus til komplette datacenter- og cloudløsninger. De leverer IT-løsninger til private virksomheder i alle størrelser, ligesom de også er leverandør på en række offentlige rammeaftaler hos SKI og Moderniseringsstyrelsen.

COMM2IG har gennem deres samarbejde med HP også mulighed for at opnå billigere priser på andre pc’er, end dem der er nævnt i aftalen.

Om aftalen

På HP-computerne vil der være en tre års serviceaftale på skolen inkluderet, som med tilkøb kan forlænges til fire år. Derudover kan Windows 10 Pro tilkøbes billigt. Aftalen omfatter også en lavere grænse for fragtfri levering end for andre erhvervskunder.

Skoleindkøb har også mulighed for at afholde IT-seminarer for vores medlemmer, hvor der vil være deltagelse af folk fra COMM2IG og HP. Over sommeren til og med august 2018 vil der også være en kampagnepris på fem af aftalens Apple-produkter.

Produktkataloget fra COMM2IG samt kampagnepriserne for Apple-produkterne fremgår på det lukkede medlemsområde, som kræver logind. Kontakt Skoleindkøb, hvis I som medlem mangler jeres logind-oplysninger. Aftalen er ikke forpligtende, så medlemmerne kan anvende den i det omfang, de ønsker.