Info til leverandører

Skoleindkøb indgår aftaler med leverandører, som leverer varer eller ydelser, som er relevante for frie kostskoler og andre frie skoler

Som leverandør er du velkommen til at tage kontakt til Skoleindkøbs sekretariatsleder Thomas Christensen for at høre om mulighederne for et samarbejde, som giver adgang til omkring 100 potentielle kunder i form af de skoler, som er medlem af Skoleindkøb.

Skoleindkøb vil i hvert tilfælde vurdere, om indkøbsområdet er relevant for medlemmerne. Altså om der er et vist behov.

Selv om der er et behov, vil Skoleindkøb i nogle tilfælde vurdere, at vi ikke er klar til at indgå aftale på dette område. Vi skal sikre os, at vi laver aftaler med leverandører på tilstrækkeligt fordelagtige vilkår.

Skoleindkøbs veje til at indgå aftaler

Nogle af Skoleindkøbs aftaler med leverandører findes via tilbudsindhentning. Andre aftaler er resultatet af udbud.

Som et grundlæggende princip skal aftalerne, som tilbydes Skoleindkøbs medlemmer, være attraktive hvad angår pris og kvalitet. Samtidig skal aftalerne været let-gennemskuelige med få eller ingen gebyrer.

Skoleindkøb formidler aftaler fra SKI og Statens Indkøb

På nogle indkøbsområder vurderer Skoleindkøb, at området er godt dækket af skolernes adgang til at benytte statslige aftaler i regi af enten SKI eller Statens Indkøb (Moderniseringsstyrelsen).

På disse områder sørger Skoleindkøb for at hjælpe medlemmerne til at bruge aftalerne, evt. tilmelding, kontakt med leverandørerne osv.

I de tilfælde, hvor Skoleindkøb har valgt at anbefale medlemmerne brug af en eller flere statslige aftaler, ønsker vi ikke at samarbejde med andre leverandører af de samme varer eller tjenesteydelser. Som leverandør er man dog fortsat velkommen til at kontakte Skoleindkøb for at høre nærmere.

Hvert medlem vælger selv sine leverandører

Medlemmerne af Skoleindkøb bliver tilbudt at benytte de aftaler, som Skoleindkøb formidler. Medlemskabet indebærer ikke nogen forpligtelse til at anvende aftalerne. Det er altså helt op til medlemmerne selv, om de ønsker at benytte sig af mulighederne.

Fordelene skal tilfalde medlemmerne

Skoleindkøb finansieres gennem kontingenter og skal ikke tjene penge på, i hvor høj grad medlemmerne anvender de tilbudte aftaler.

For leverandørerne betyder det, at ved aftale med Skoleindkøb skal mulighederne for at tilbyde prisreduktioner og rabatter udmønte sig fuldt ud i besparelser til de medlemmer, som benytter aftalerne.