Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet fra skoler, som er interesseret i medlemskab, eller som gerne vil få mere ud af sit medlemskab

Spørgsmål: Hvordan får jeg at vide, hvilke aftaler, Skoleindkøb tilbyder?

Svar: Når en skole har indmeldt sig i Skoleindkøb, får den tilsendt en aftalebog med en beskrivelse af alle de væsentligste aftaler, som Skoleindkøb formidler. Det fremgår i korte træk, hvad hver enkelt aftale indeholder.

I forbindelse med kontakt med skoler, som viser interesse i medlemskab, sender vi også en oversigt over aftalerne. Vi kommer vi meget gerne på besøg for at fortælle mere om aftalerne og tale om alle skolens indkøbsområder.

Som medlem får skolen adgang til Skoleindkøbs medlemsområde, hvor du kan se mere om aftalerne, blandt andet prislister. Da aftalerne og priserne er fortrolige og ikke må videregives til tredjepart, skal man logge sig ind på medlemsområdet med brugernavn og kodeord.

Du er altid velkommen til at ringe til Thomas Christensen på tlf. 2077 5240, hvis du vil høre mere om aftalerne.

Spørgsmål: Hvilke aftaler binder man sig til, når man melder sig ind i Skoleindkøb?

Svar: En skole binder sig ikke til at bruge bestemte aftaler, når den har meldt sig ind i Skoleindkøb.

Til gengæld er der nogle af aftalerne, som kræver, at man forpligter sig til at bruge en bestemt leverandør i en periode. Før man vælger at indgå en sådan aftale, skal man altså overveje, om man ønsker dette. Fordelen vil være, at leverandøren i samme periode sikrer de pris- og aftaleforhold, som er beskrevet i aftalen.

Et medlemskab af Skoleindkøb giver altså først og fremmest adgang til indkøbsaftaler for varer og tjenesteydelser, og Skoleindkøb hjælper med formidlingen af, hvordan aftalerne kan bruges. Skoleindkøb yder desuden generel rådgivning om skolens indkøb.

Skoleindkøb har ingen økonomisk interesse i, om medlemmerne bruger bestemte aftaler. Skoleindkøb anbefaler derfor at vælge den løsning, som skolen foretrækker, ud fra en vurdering af pris og andre forhold.

Spørgsmål: Hvordan sikrer jeg mig, at jeg handler til de priser, der er aftalt?

Svar: Husk altid at nævne overfor leverandøren, at du er medlem af Skoleindkøb. Hvis du benytter en af statsaftalerne, skal du nævne, at du ønsker at handle på SKI-aftalen eller Statens Indkøbs aftale. Hvis du er det mindste i tvivl, om du får alle fordelene af aftalerne, skal du henvende dig til Skoleindkøb.

Særligt hvad angår gebyrer, er du oftest bedre stillet ved at handle på en aftale. Vær derfor ekstra opmærksom på, hvilke gebyrer, der fremgår af din regning. Kontakt Skoleindkøb, hvis du er i tvivl, om skolen er blevet pålagt et gebyr, som leverandøren ikke er berettiget til.

 

Spørgsmål vedrørende catering


Spørgsmål:
Hvem har cateringaftalen ved Skoleindkøb?

Svar:  Dansk Cater A/S og datterselskaberne AB Catering og BC Catering er omfattet af cateringaftalen. Prislisten er ens, uanset hvilke afdelinger af AB Catering og BC Catering, man handler med. Hvis din skole i forvejen er tilknyttet et af disse firmaer eller dem begge, viser vore analyser en besparelse på op imod 20 pct. Og du fortsætter uændret - bare med lavere priser - ved indmeldelse.


Spørgsmål:
 Hvor mange varenumre er der på cateringaftalen ved Skoleindkøb

Svar: Der er over 2.000 varenumre med et stort udvalg af økologiske varer, som har en særlig aftalepris. Skoleindkøb arbejder hele tiden på at tilpasse aftalens indhold efter Skoleindkøbs medlemmers behov og indkøbsvaner.


Spørgsmål:
Er der rabat på varer udenfor Skoleindkøbs cateringaftale?

Svar: Ja! For varer udenfor Skoleindkøbs cateringsaftale er der en generel rabat på mellem 15-17 % af listeprisen. En skole kan fx købe blandt de i alt 4.500 økologiske varer med 15-17 % rabat.


Spørgsmål:
 Binder en skole sig for en periode ved at benytte sig af cateringaftalen ved Skoleindkøb?

Svar: En skole binder sig til at handle på aftalen frem til 30. maj 2018, men kan også købe cateringvarer andetsteds, fx hvis der samtidig er nogle lokale leverandører, man ønsker at benytte. Der er mulighed for 2 x 1 års forlængelse.


Spørgsmål:
 Er der gebyr på leveringer eller andet?

Svar: Det skal nævnes, at hvis man foretager en bestilling på under 1.000 kr. ekskl. moms, kan leverandøren opkræve et leveringsgebyr på 150 kr. Gennem Skoleindkøbs cateringaftale er der ikke andre gebyrer.


Spørgsmål:
Hvor ofte er der levering?

Svar: Der sker levering dag-til-dag, hvis det ønskes.


Spørgsmål:
Hvis der er særlige ugentlige tilbud fra et firma på Skoleindkøbs aftale, kan en skole benytte sig af disse?

Svar: Ja, skolen vil få gavn sig af alle de særlige ugentlige tilbud, hvis prisen er billigere. Hvis Skoleindkøbs pris er bedre, er det den pris der betales. Gennem Skoleindkøb sikres skolen altid den billigste pris.