Sangbogsrabat

Rabat på Højskolesangbogen … og på børneversionen

Publiceret 27-01-2023

Som medlem af Skoleindkøb kan man få 35% rabat både på Højskolesangbogen og på Højskolesangbogen for børn

Med Zarah Juuls smukke, finurlige tegninger til hver enkelt sang er der i børnesangbogen også noget til øjnene.

Opdatering: I 2024 er rabatten på begge sangbøger forøget til 35% (20+15), og vejledende priser er ændret.

Skoleindkøbs rabatordning på Højskolesangbogen omfatter også 35% rabat på Højskolesangbogen for børn.

Ved at købe mindst 100 eksemplarer af Højskolesangbogen på én gang får Skoleindkøbs skoler 35% i rabat på stykprisen.

For børneudgaven gælder, at man skal købe mindst 30 eksemplarer ad gangen for at opnå samme rabatprocent.
Højskolesangbogen for børn er en fin gaveidé til mindre børn eller deres forældre. Skolen kan eksempelvis bruge den som barselsgave.

Rabatpriser og rabatkoder

Højskolesangbogen (19. udgave) koster 295 kr. i Højskolernes webshop. Når rabatten er fratrukket, er prisen pr. bog i stedet 206,50 kr. inkl. moms (ved 100 stk. i alt 20.650 kr. inkl. moms + forsendelse).

Opdateret - ny udgave pr. 1/11 2023 med 90 illustrerede sange: Højskolesangbogen for børn (2. udgave) koster 299 kr. i Højskolernes webshop. Når rabatten er fratrukket, er prisen pr. bog i stedet 209,30 kr. inkl. moms.

For at opnå jeres rabat som medlem af Skoleindkøb skal I før bestillingen have en rabatkode fra Skoleindkøb, som I bruger i webshoppen. Bemærk, at Højskolesangbogen og Højskolesangbogen for børn har hver sin rabatkode, så når I ønsker rabatkode, beder vi jer meddele, hvilke rabatkoder I skal bruge.

Skriv til mail@skoleindkob.dk for rabatkoder. En rabatkode er gyldig til én bestilling, så I skal rekvirere en ny kode, næste gang I vil bestille igen.

Hvis I ønsker guldtryk på jeres højskolesangbøger, skal I være opmærksom på, at der desværre ikke er Skoleindkøbsrabat på denne vare.

Fremgangsmåde ved bestilling

Som medlem af Skoleindkøb, kan I ved samtidigt køb af mindst 100 eksemplarer af Højskolesangbogen i almindelig størrelse, eller ved køb af mindst 30 eksemplarer af Højskolesangbogen for børn få 35% rabat på den stykpris, som fremgår i webshoppen.

  1. For at få medlemsrabatten på Højskolesangbogen eller Højskolesangbogen for børn skal skolen først have en unik rabatkode fra Skoleindkøb.
    Send en mail til mail@skoleindkob.dk og bed om en rabatkode enten til den almindelige sangbog eller til den for børn.
    Hvis du vil købe flere rabatprodukter, skal du bede om de nødvendige rabatkoder og derefter foretage bestillingerne hver for sig med hver sin rabatkode.
  1. Når rabatkoden er modtaget, kan skolen bestille bøgerne i Højskolernes webshop.
    Bemærk, at rabatten først udløses, når man bestiller det nødvendige mindsteantal.
    Bestil evt. andre varer i webshoppen*.

  2. Gå til varekurven
    I varekurven vil der kun fremgå en rabat på 20%, som er den rabat, alle købere får, når de bestiller mindst 20 eksemplarer.

  3. Gå fra varekurven videre til betaling, "Gå til betaling"
    Inden gennemførsel af ordren skal du nederst i feltet "Rabatkode" indtaste den rabatkode, som du fik af Skoleindkøb - tryk derefter på knappen lige ved siden af: "Indløs".
    Det vil udløse ekstra 15% Skoleindkøbsrabat af den oprindelige pris, sådan at der i den færdige ordre fremgår i alt 35% rabat på mindst 100 eksemplarer af Højskolesangbogen i almindelig størrelse eller på mindst 30 eksemplarer af Højskolesangbogen for børn.
    Du kan se de 15+20 % rabat i "Ordreresumé" i højre spalte.
    Nu kan du aktivere den røde knap nederst: "Gennemfør ordren".
    NB: Hvis din skole vil betale via EAN-fakturering, skal du vælge Kundetype "Offentlig".

*Bestil gerne andre produkter samtidig:

Skolen kan i samme ordre bestille andre varer i Højskolernes webshop, men den særlige Skoleindkøbs-rabat gælder kun for det produkt, som skolen har fået rabatkode til, og kun ved opfyldelse af kravet til mindstebestilling.

Når skolen bestiller et af produkterne med Skoleindkøbsrabat, kan skolen i samme ordre bestille enkelte eksemplarer af de andre sangbøger og på disse bøger få gavn af den generelle flerkøbsrabat på 20% (webshoppen udløser denne rabat ved køb af mindst 20 stk. sangbøger, uanset om det er alm. str., stor skrift eller sangbogen for børn).

Kontakt Skoleindkøb eller højskolernes forlag, hvis I har spørgsmål om sangbøgerne.